Over 3500 til Økodag på Kroghsminde ved Strellev

Over 3500 til Økodag på Kroghsminde ved Strellev

14-04-2024, 01:27 - Localnews

Forfatter:

Over 3500 til Økodag på Kroghsminde ved Strellev d.14. April 2024.
Det er anden gang, Kroghsminde inviterer gæster indenfor.

Jens og Lisbeth har siden 1989 boet på gården Kroghsminde. De omlagde gården til økologi i 1995, og i 2022 blev sønnen Andreas og Maren Marie en del af ejerkredsen. Gården er en slægtsgård, der nu drives af 7. og 8. generation.

De driver en virksomhed, der producerer fødevarer fra både mark og stald. Fødevareproduktionen drives på ca. 800 hektar, og der bor 210 økologiske køer på gården. Udover køerne, har de også både kødkvæg og hunde på Kroghsminde. Denne Økodag gård dyrker både græs til dyrene, hamp, havre, hestebønner, hvede, kartofler, majs, rajgræs, raps, rug, timothe og vårbyg – alt økologisk selvfølgelig!

Familien er særligt optaget af den grønne omstilling, og hvordan de som fødevareproducenter kan bidrage ind i den, og det afspejler sig også i deres arbejde på gården. De får bl.a. grøn energi fra et biogasanlæg, som ligger på deres gård samt en vindmølle.

localnews.dk
STL NETVÆRK

Støt det lokale erhvervs- og kulturliv, de støtter jer. STL- NETVÆRK og samarbejdspartnere. https://www.localnews.dk/samarbejdspartnere

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Om cookie-politikker
Nej tak
Accepter cookies