
40-års jubilæum på Primo Danmark A/S
Forfatter:
Den 11-11-2025 kan Hanne Mette Simonsen fejre sit 40 års jubilæum på Primo Danmark A/S i Tistrup.
Hanne har gennem alle årene været tilknyttet Concept afdelingen. De første 14 år, på skiftehold i den ”bløde” afdeling, hvor man bl.a. laver tætningslister til vinduer/døre, fodlister, trappe og bordforkanter osv. I 1999 opstod der en mulighed for at komme på fast daghold og over i vores folieringsafdeling. I foliering påsætter man forskellige folier på de ekstruderede profiler. Det kan være i forskellige farver eller træsorter som kunden ønsker. Dette er en teknisk krævende proces som Hanne klarer med stor akkuratesse. De senere år er Hanne ”udlånt” til div. afdelinger. Eksempelvis til efterbearbejdning, hvor forskellige opgaver så som, save, standsning, pakning, montage opgaver findes.
Vi kender Hanne, som en yderst kompetent medarbejder, der med sit snilde og gode overblik får tingene til at glide. Hanne er meget omhyggelig med sit arbejde, og sætter en stor ære i at tingene er i orden. Med Hannes måde at sige tingene på, og hendes gode humør, nyder hun stor respekt af både kollegaer og ledelsen på Primo Danmark.
I fritiden, er det ejendommen i Horne, den store have, mand, børn og børnebørn der har Hannes store interesse. En gåtur med hunden, samt den daglige tur på cykel, fra hjemmet til arbejdet i Tistrup, tager hun ligeledes gerne. Tidligere blev ferierne holdt i Danmark og norden, men inden for de senere år er det blevet til div. busture til de sydligere himmelstrøg. Australien, hvor dele af familien bor, er ligeledes blevet besøgt.
Vi vil gerne fra Primo Danmark A/S, ønske hjertelig tillykke med jubilæet, og sige dig tusinde tak for indsatsen i de første 40 år.
Med venlig hilsen
Ole Nim
