Et kig bag kulisserne hos L&P Springs Denmark

Et kig bag kulisserne hos L&P Springs Denmark

18-09-2025, 12:24 - Localnews

Forfatter:

Et kig bag kulisserne hos L&P Springs Denmark

Lokale gæster oplevede produktionen og fik et unikt indblik i virksomhedens proces

I denne uge havde vi fornøjelsen af at byde omkring 60 lokale gæster velkommen til L&P Springs Denmark til en rundvisning på fabrikken, som var arrangeret i samarbejde med den lokale forening FTF – Familie, Trivsel og Fritid.

Arrangementet startede i kantinen med velkomst af adm. direktør Morten Jørgensen og Lead quality Doron Edry, som fortalte om virksomhedens historie og drift, mens gæsterne nød en kop kaffe og lidt kage. Mange af deltagerne havde kun set fabrikken udefra, så det var en unik mulighed for at komme indenfor og opleve produktionsmiljøet på nært hold.

Efter introduktionen blev gæsterne delt op i to hold, som fik en guidet rundvisning i produktionen og et tæt kig på vores fremstillingsprocesser. Besøget sluttede i vores showroom, hvor deltagerne fik mulighed for at afprøve senge med fjederindlæg produceret hos os og opleve kvaliteten på egen krop. Flere tidligere medarbejdere var blandt gæsterne denne aften, hvilket bidrog til en nostalgisk atmosfære.

Tak for besøget til FTF og alle der deltog – det var en virkelig mindeværdig og inspirerende aften.

 

Venlig hilsen

 
L&P Springs Denmark ApS

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Om cookie-politikker
Nej tak
Accepter cookies