Flere byggegrunde på vej i 6823.

Flere byggegrunde på vej i 6823.

29-10-2025, 06:23 - Localnews

Forfatter: På vegne af Per Thisted - Dette er et indlæg. Det udtrykker forfatterens eller forfatternes holdning.

Der er godt nyt i forhold til byggegrunde, så der nu både er muligheder for nye huse i Skovlund og Ansager.

Skovlund

På Bjælkager i Skovlund er der i alt 9 ledige grunde i flotte omgivelser, og Formand for Venstres lokalforening, Kristian Støjberg, viste mig forleden rundt i kvarteret, hvor der nu er god mulighed for at købe en af de 9 dejlige grunde – så byggeri og bosætning er muligt.

-            Per Thisted har bidraget stærkt til at få de seneste grunde i Skovlund etableret, siger Kristian Støjberg.

Når byggemodningen er helt på plads, har Varde Kommune desuden lovet at beskære beplantningen mellem Markvangen og Bjælkager. Dette har været et stort ønske fra Skovlund-Ansager Udviklingsråd.

Ansager

På seneste møde i udvalget for Plan og Teknik blev Kommuneplan 2025 indstillet til godkendelse af Byrådet.

Et efterfølgende tillæg til Kommuneplan 2025 om Arealregnskab er især spændende, da Ansager bliver prioriteret med nye byggegrunde. Tillægget, forventer jeg, kommer på dagsordenen i Plan- og Teknik den 20. november med høringssvarene hertil. Ansager er prioriteret til et område øst for Hejrevej eller et område vest for Åhavevej.

Ansager Byudvikling har som tidligere beskrevet på Ansager.info indgivet høringssvar omkring nyt boligområde i Ansager Vest.

-            Det er en rigtig god nyhed, og Per Thisted har arbejdet ihærdigt for at få nye byggegrunde til byen, siger formand for Ansager Byudvikling, Frank Sørensen.

Områderne var også boligudlagt i Kommuneplan 2021, men Varde Kommunes samlede arealer udlagt til boliger var for stort, og dette blev som følge underkendt af Planklagenævnet for hele kommunen. Derfor har Forvaltningen haft travlt med at finde områder, som kunne tages ud af kommuneplanen, hvilket er sket her i 2025 med fuld politisk opbakning.

Dermed bliver der plads til nyt boligområde i Ansager. Det har vi ventet på længe, så det er godt, vi kan begynde at glæde os.

Jeg følger det til dørs, så der sker noget – også i det nye byråd, såfremt jeg opnår genvalg.

 

Per Thisted

Byrådsmedlem (V) og kandidat nr. 10 på Venstres liste

Vibevej 11, Ansager  

tlf. 29680929    mail: pthb@varde.dk

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Om cookie-politikker
Nej tak
Accepter cookies