Historien om Varde Park Løb

Historien om Varde Park Løb

14-02-2022, 06:17 - Localnews

Forfatter:

En kort historie om Varde Park Løb og hvem vi er

Ideen blev ”fostret” efter en arbejdsdag med Sommerlandslauget, i foråret 2013, hvor vi ryddede op i det gamle Varde Sommerland… !

Jeg tænkte dette fantastiske grønne område lige midt i Varde By, må bruges og kendskabet til det skal spredes, så vi får folk derned..:o)

Jeg havde løbet flere Park Run i Vognsbølparken, i Esbjerg og det foregår hver lørdag kl. 09.00 på en 2,5km rute

Tænkte dette koncept må kunne overføres til Varde, så jeg fik lavet en rute på ca. 2,5 km, gennem Sommerlandet og Arnbjerg Parken, torsdag aften d. 23. maj 2013.

Lørdag d. 25. maj, kl. 09.00, løb vi så det første Park Løb. Varde Park Løb var født….o)

Jeg fik lavet en Facebook gruppe og delte til alt og alle og var spændt på om der ville dukke nogle op

Det skulle være et sted hvor folk kom for at hygge sig, samtidig med at man fik motion, altså det sociale i højsædet og for ALLE

Fik sat ord på da facebooksiden blev lavet og de holder endnu: Samvær - Motion - Morgenfrisk - Godt humør - Hygge - Frisk luft - Natur - Årstider - Liv i Parkerne

Sloganet ”Dit uforpligtende løbetilbud” lever vi også fuldt op til, dog skulle der måske stå løbe/gå tilbud, for der kommer rigtigt mange som går rundt ….

 Vi lægger meget vægt på det sociale og for ALLE og vi håber snart vi kan genindføre håndtrykket, som har været et varemærke. Når man møder ind, går man lige rundt og giver hånd. En god tradition synes vi og noget der får folk til at føle sig velkommen og som en del af gruppen

Covid satte en stopper for det, men vi er så småt i gang med at genindføre det

Jeg fandt en sponsor, så jeg kunne dele en gratis løbe T-shirt ud, når man rundede 50 Park Løb. Det er siden blev udvidet, så man også får en når man har rundet 100 Park Løb 

Ved 200 løb får man en løbejakke og igen ved 300 en T-shirt, da man så nok har slidt de første T-shirts op..:o)

Vi fejrer fødselsdage og runde jubilæer og er vært for Margueritløbet, som vi har afviklet 5 gange. Et rigtigt familiearrangement, hvor familien kan vælge forskellige ruter i Kærgård Plantage og hvor børnene hygger sig max. 

Vi var ide skabere, sammen med NaturKulturVarde, til Halloween arrangement, som på 8 år er vokset fra 125 deltagere det første år, til ca. 3000 deltagere fra 2017 og frem til 2021. Så på 4 år skabte vi det største event i Varde Kommune….!!! 

Dette var kort historien og husk det er ganske gratis og uforpligtende, at løbe Varde Park Løb, og meget velegnet for hele familien, da alle kan være med. Hver lørdag kl. 09.00 året rundt. 

Se mere på Facebook under Varde Park Løb - https://www.facebook.com/groups/196030490548794

 

Per Frøkjær

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Om cookie-politikker
Nej tak
Accepter cookies