Indslag fra Atelieret v. Agnete Brinch

10-12-2019, 09:22 - Localnews

Forfatter: Tistrup Mediehus-Pia

Atelieret v. Agnete Brinch finder man i Englandsgade 5 i Esbjerg, i de knap 200 kvm store rustikke rum.
Agnete har sin daglige gang i Atelieret, hvor hun primært maler portrætter. Hun komponerer farverne så de går fra tone til tone og skaber et abstrakt mønster, der med deres egen farveklang bliver til de portrætter hun er kendt for at lave. Hun har sit eget sprog i et billedunivers, som har været præsenteret på flere danske og internationale udstillinger. Senest på Frederikshavn Kunstmuseum i udstillingen "Det menneskelige udtryk", sammen med bl.a. Trine Søndergaard, Lars Kalmar, Tons Art og Henrik Godsk.

Hun fortæller.

Som kunstner udfylder jeg tomrummet, hvor kvinderne burde være historisk og nutidigt, med kunst-projektet og missionen - WOMEN WHO CHANGE THE WORLD.

Jeg drages, tørster efter og forelskes i Kvindelige rollemodeller. De billedliggøres i mine portrætter, fortællinger og foredrag. Her kan vi reflektere over deres udholdenhed, vedholdenhed, autencitet m.m.

Jeg flytter dem fra at være objekter til at være personer, vi kan spejle os i.

De har givet diversitet og velstand til samfundet i deres samtid og vores alles nutid og fremtid. De har givet mod!

Markante kvinder, indenfor litteraturen, kunsten, politik mv., som hjalp os til at se på kvinder med nye øjne! Den brede befolkning fik med dem indblik i kvinder og deres tankegang - De fik anerkendelse men også modstand. Vi kunne - kvinder som mænd, spejle os i dem og reflektere over de roller der var forudbestemt for os. Gøre op med tradition og "skræddersyede kønsroller". Danne nye mønstre i familier og finde en ny verdensorden, med frihed og lighed. Frihed til at vælge!

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Om cookie-politikker
Nej tak
Accepter cookies