Ny kvælstofregulering vækker vrede: Frygt for mange konkurser sender hundrede traktorer og lastbiler på vejene

Forfatter:

 

Indslag med vognmandsvirksomheden V. Christensen & Søn A/S v/John H. Christensen ved Ølgod.  

Folketinget vedtog torsdag den 3. september den nye gødskningslov L5. Dermed er vejen banet for regeringens nye kvælstofregulering, som efter planen træder i kraft ved årsskiftet. For landbruget og en række følgeerhverv kan ændringerne få vidtrækkende økonomiske konsekvenser – og utilfredsheden kan nu ses på de danske veje.

Fra 2027 skal den nuværende markregulering afløses af en mere udledningsbaseret regulering. Det betyder grundlæggende, at reguleringen i højere grad skal tage udgangspunkt i den beregnede udvaskning fra den enkelte bedrifts arealer og i, hvor meget kvælstof der forventes at nå frem til kystvandet.

Det er en markant ændring af den måde, danske landbrugsbedrifter bliver reguleret på.

Bedriftens afgrøder, jordbundsforhold, anvendte virkemidler og den beregnede transport af kvælstof fra rodzonen til kystvandet kan fremover få afgørende betydning for, hvor stort et råderum den enkelte virksomhed får.

Konsekvensen er, at to landbrugsbedrifter, der på overfladen har nogenlunde samme produktion og dyrkningspraksis, i princippet kan ende med meget forskellige reguleringsvilkår.

Frygter store økonomiske konsekvenser

Det er netop usikkerheden om konsekvenserne for den enkelte bedrift og erhverv, der skaber stor bekymring.

Hvis en bedrift bliver pålagt væsentligt strammere krav, kan det påvirke både produktionen, økonomien og værdien af de muligheder, der knytter sig til jorden. Og konsekvenserne stopper ikke nødvendigvis ved gårdens matrikel.

Når landbrugets aktivitetsniveau ændres, kan det også ramme maskinstationer, vognmænd, værksteder, leverandører og en lang række andre virksomheder, som har deres indtjening tæt knyttet til landbruget.

For nogle virksomheder kan konsekvenserne blive så alvorlige, at spørgsmålet ikke alene bliver, hvordan virksomheden skal tilpasse sig – men om den overhovedet kan fortsætte.

Traktorer og lastbiler på vejene

Utilfredsheden kommer i disse dage til udtryk gennem demonstrationer flere steder i Danmark.

Fredag er der blandt andet demonstration på rute 12 mellem Ølgod og Varde, hvor både traktorer og lastbiler deltager. Landmænd, maskinstationer og vognmænd er blandt de erhverv, der markerer deres bekymring over den kurs, der er lagt.

Demonstrationerne handler derfor om mere end selve gødskningsreglerne.

For de berørte virksomheder handler det om arbejdspladser, investeringer og muligheden for fortsat at drive virksomhed i de områder, hvor landbruget udgør en væsentlig del af det lokale erhvervsliv.

Fra marken til hele lokalsamfundet

Den nye regulering kan få særlig betydning i landdistrikterne, fordi landbruget ikke står alene.

En landmands investeringer skaber arbejde hos maskinstationen. Maskinstationen køber og vedligeholder maskiner. Vognmanden transporterer varer og afgrøder. Værksteder, reservedelsforhandlere og andre leverandører lever af aktiviteten omkring produktionen.

Hvis økonomien på bedrifterne bliver presset, kan virkningerne derfor brede sig gennem hele den lokale værdikæde.

Det er en af årsagerne til, at debatten om den nye kvælstofregulering er blevet så intens.

Et nyt reguleringsprincip med meget på spil

Formålet med den udledningsbaserede regulering er at målrette kvælstofindsatsen efter den belastning, der beregnes at nå kystvandene. Men for den enkelte virksomhed bliver det afgørende, hvordan beregningsmodellerne, jordforholdene og mulighederne for at anvende forskellige virkemidler konkret kommer til at slå igennem.

For bag de tekniske begreber og beregninger står virksomheder og familier, der skal få økonomien til at hænge sammen.

Med Folketingets vedtagelse af L5 er den politiske beslutning truffet. Nu begynder kampen om konsekvenserne i praksis.

Og mens årsskiftet nærmer sig, er budskabet fra de demonstrerende landmænd, maskinstationer og vognmænd svært at overse:

For dem handler den nye kvælstofregulering ikke kun om tal for udledning. Den handler om virksomheder, arbejdspladser – og for nogle om retten til fortsat at eksistere.