Ølgod: Mindeord: Egon Krogh Nielsen

Ølgod: Mindeord: Egon Krogh Nielsen

16-12-2020, 02:34 - Localnews

Forfatter: News

Mindeord: Egon Krogh Nielsen
 
Egon sov stille ind 26. november.
 
Egon var en initiativrig mand, det var til stor gavn for Ølgod Krocketklub, men også andre foreninger samt byen har nyt godt af hans måde at engagere sig på, altid positiv.
 
Både da han var formand for krocketklubben og almindeligt medlem deltog han i mange projekter til gavn for klubben.
Egon var ikke tilfældighedernes mand, når han påtog sig et projekt, så blev den fulgt til dørs, det skulle afleveres med et godt resultat.
 
Nogle af de projekter han deltog i i krocketklubben:
Tilbygning og renovering af klubhuset, han arrangerede stævner søndagsstævner, hans arbejde for at få nye spillere, busture til Sjælland, Nordjylland, Tåssinge, jo, hans gå-på-mod gjorde, at klubben fik mange venskabsklubber fra hele landet.
 
Aktiv krocket camping var også en af de projekter, han brugte meget tid på, især 2016 hvor Aktiv Krocket Camping 2016 i Ølgod havde 10-års jubilæum, der var gæster fra hele Danmark. Fredag aften var der stor jubilæumsfest i Ølgod Hallen, hvor over 200 deltog, borgmester og fruen var også budt med, jo, Egon var god til at netværke, udover Varde kommune, så havde han et godt samarbejde med de lokale banker, som var gode til at støtte klubben.
 
Efter han trak sig som formand, brugte han tiden i klubben til i samarbejde med Varde kommune og Ølgod skole, at lave projekt ”krocket for skolebørn” samt projekt "Højt humør for seniorer".
 
De sidste par år i klubben brugte han på, at få projekt Krolf op at stå og selv at få spillet en masse, jo, Egon har virkeligt gjort en forskel for Ølgod Krocketklub.
 
Æret være Egon Krogh Nielsens minde.
 
Venner fra Krocketklubben i Ølgod
Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Om cookie-politikker
Nej tak
Accepter cookies