Sommerstemning og glade mennesker til sommerfest på Tistrup Stadion - Se billeder og filmklip..

Sommerstemning og glade mennesker til sommerfest på Tistrup Stadion - Se billeder og filmklip..

13-08-2026, 02:02 - Localnews

Forfatter:

 

Små 130 deltagere var i dag samlet til sommerfrokost på Tistrup Stadion, hvor solskin, sommerhatte, god mad og masser af musik dannede rammen om nogle hyggelige timer.

”Sommerfest for de unge, der er blevet lidt ældre” var overskriften på dagens fest, og vejret kunne næsten ikke have været bedre. Med 26 grader, blå himmel og højt solskin var der for alvor sommerstemning på Tistrup Stadion.

I indbydelsen var deltagerne blevet opfordret til at medbringe en sommerhat, og den opfordring havde mange taget til sig.

Monas Køkken stod for dagens frokost og serverede en lækker platte med alt, hvad dertil hører. Der blev hygget og snakket ved bordene, mens Per Sønderby sørgede for hyggemusik og masser af sang. Det var med til at få stemningen helt i top.

Efter frokosten var der kaffe og kage. Kagen var sponsoreret af MUMS, mens Ølgod Bageri havde sponsoreret småkager.

Og naturligvis skulle ingen gå tørstige hjem. Som sædvanligt var det Palle og Carsten, der stod klar bag baren og sørgede godt for de mange gæster.

Med små 130 deltagere, dejligt sommervejr, god mad, musik og højt humør blev det en rigtig hyggelig sommereftermiddag på Tistrup Stadion ”for de unge, der er blevet lidt ældre”.

 

Se billeder og filmklip fra dagen HER...

 

LocalNews 

STL NETVÆRK

Sponsorer på artiklen kan ses på STL- NETVÆRK og samarbejdspartnere. https://www.localnews.dk/samarbejdspartnere

 

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Om cookie-politikker
Nej tak
Accepter cookies