Stem personligt på Per Thisted (V) på tirsdag..

Stem personligt på Per Thisted (V) på tirsdag..

17-11-2025, 08:03 - Localnews

Forfatter: På vegne af Venstre - Dette er et indlæg. Det udtrykker forfatterens eller forfatternes holdning.

Jeg er positiv og ser muligheder. Jeg arbejder målrettet for udvikling af Skovlund-Ansager og for Varde Kommune. Det er vigtigt, at vi også lokalt er repræsenteret i byrådets største gruppe. Dertil har jeg nu fire års meget vigtig erfaring, som jeg kan anvende i det politiske arbejde.

Mine mærkesager og hvad jeg har medvirket til, har jeg beskrevet tidligere på Ansager Info, herunder at Venstre ikke medvirker til at lukke skoler eller overbygninger i den kommende valgperiode.

Jeg ser mig som politisk bindeled mellem virksomheder, foreninger, borgere og diverse institutioner i Skovlund-Ansager og Varde Kommune. Konstruktivt samarbejde er vejen til succes sammen med at tage ansvar. Vi har ofte med komplicerede problemstillinger at gøre, og det er afgørende at sætte sig ordentlig ind i tingene.

Det er også vigtigt for mig at fremhæve, at Varde Kommune ikke har oplevet besparelser i de sidste fire budgetår, og det vidner om en veldrevet kommune. Samtidig er vi udpeget blandt de bedste på vigtige områder som ældre, sundhed, idrætsliv og friluftsliv. Vi har en dejlig kommune, og det skal vi blive ved med at arbejde for.

Der er sideordnet opstilling. Derfor er en personlig stemme meget vigtig.

Sammen står vi stærkere.

Stem derfor personligt på Per Thisted (V) – kandidat nr. 10 på Venstres liste

 

Per Thisted

Vibevej 11

6823 Ansager    

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Om cookie-politikker
Nej tak
Accepter cookies