
Strellev Forsamlingshus var i dag rammen om et inspirerende og underholdende foredrag med den dygtige kapelmester Ronnie Flyvbjerg Olesen.
Forfatter:
Fuld Hus til foredrag med Ronnie Flyvbjerg Olesen i Strellev Forsamlingshus.
Musik, livshistorie og fællessang skabte en rørende og mindeværdig eftermiddag i Strellev
Strellev Forsamlingshus var i dag rammen om et inspirerende og underholdende foredrag med den dygtige kapelmester Ronnie Flyvbjerg Olesen.
Arrangementet blev afholdt af Ældre-Sagen i det gamle Ølgod kommune i samarbejde med Ølgod Pensionistforening.
Arrangementet tiltrak fuldt hus og deltagerne var alle opsatte på at høre Ronnie fortælle om sit liv med musikken samt hans livshistorie.
Ronnie Flyvbjerg Olesen, som til daglig er kapelmester for Birthe Kjær og Mariehaven, delte sin helt unikke livshistorie med publikum. Han er født i Sydkorea og adopteret til Danmark som spæd. Ronnie har haft en usædvanlig rejse fra at blive fundet i rendestenen, til at blive en elsket musiker i Danmark. Han fortalte om sine første år, hvor han tilbragte tre måneder på et børnehjem, før han blev adopteret sammen med 12 andre børn til Danmark. Denne baggrund har uden tvivl formet hans syn på livet og musikken.
Under foredraget fik deltagerne ikke blot indblik i Ronnies liv, men også mulighed for at synge med på nogle af hans numre. I pausen blev der serveret kaffe og kage, arrangementet blev en uforglemmelig oplevelse for alle tilstedeværende, flere udtrykte, at det var et fantastisk arrangement.
Ronnie formåede at røre ved hjerterne hos de mange fremmødte og hans fortælling samt passion for musikken efterlod et stort indtryk ved arrangementet i Strellev.
Ældre-Sagen og Ølgod Pensionistforening kan med rette være stolte af, at have arrangeret en så vellykket begivenhed, der mindede os alle om, hvor vigtigt det er at dele vores historier og oplevelser med hinanden.
Tror de fremmødte ser frem til flere arrangementer af samme skuffe i fremtiden.
Localnews
STL NETVÆRK
Støt det lokale erhvervs- og kulturliv, de støtter jer. STL- NETVÆRK og samarbejdspartnere. https://www.localnews.dk/samarbejdspartnere