
Uddannelse og muligheder for alle
02-10-2025, 11:51 - Localnews
Forfatter: På vegne af Venstre - Dette er et indlæg. Det udtrykker forfatterens eller forfatternes holdning.
I Venstre arbejder vi for en kommune, hvor alle unge har de bedste muligheder for at lykkes. Vi ønsker rum for forskellighed, hvor der er fokus på læring, chancelighed og trivsel. Sammenhængende indsatser skal sikre, at ingen tabes i overgangen fra ung til voksen.
Det skal være attraktivt at være ung i Varde Kommune. Vi skal have gode transportmuligheder, der giver adgang til både fritidsliv og uddannelse, uanset hvor man bor.
Vi vil styrke profilskoler og erhvervsrettede linjer, som matcher både unges interesser og fremtidens arbejdsmarked.
Vi vil fortsat bygge bro mellem elever, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, så der skabes flere lærepladser og nye muligheder.
Vi vil fortsat sikre, at alle børn og unge mødes med løsninger, der tager afsæt i den enkeltes behov.
×